Find et domænenavn



Seneste nyheder
     




21/02-2010 Nyt produkt, Personal IP Tracker!: Har man brug for at vide hvor ens PC befinder sig i verden, eller har man behov for at ens hjemme PC eller laptop har et hostnavn fremfor bare et IP nummer, kan vores nye Personal IP Tracker software benyttes. Læs mere her

6/02-2010 Nyt produkt!: Vi har idag implementeret vores nye produkt "Secure Online Backup" i vores system. Med vores nye system kan private og virksomheder have deres eget sikre backupsted på nettet. At have backup ved vi alle er yderst vigtigt, men bliver det gjort? Og hvis, hvor gemmes backuppen? Med en online backup er du sikret imod tyveri, brand og virus, og har altid en kopi af vigtige dokumenter online. Vi har prissat vores nye produkt meget lavt, læs mere på denne side.

20/01-2010 Nyt webmail system: Langt om længe er vores webmail system blevet opdateret til noget nyere og smartere. Der er flere fordele ved den "nye" webmail, dels er den markant hurtigere, derudover kan man vælge at editere sine e-mails i en HTML editor (TINY-MCE). Den nye webmail er fuldt ud kompatibel med den gamle (som stadig kan bruges), en dejlig ny ting er "drag and drop" af emails imellem foldere. Alle foldere man har oprettet i den tidligere webmail kan ses i den nye.

Der er lige nu 1870 unikke brugere der har benyttet den nye webmail.

16/01-2010 Flere servere/DNS manager: Der er idag kommet endnu flere maskiner op. Vi har nu ca. 135 maskiner ialt til systemet.

Vi har udvidet vores DNS manager system en smule, det er nu muligt at have op til 4 DNS servere for hvert domæne, dette er primært til gode for kunder der ikke benytter vores DNS servere og har valgt at benytte enten egne eller en anden udbyders DNS servere. Man kan ikke rette DNS servere for danske domænenavne via DNS manager, dette skal som altid foretages via DK-hostmaster.

8/12-2009 PHP 5.2 flytning/funktion: Flere og flere brugere har ønske om at benytte PHP 5.2 fremfor 4.3 som er standard for alle PHP og PHPlite abonnementer. Man har i lang tid kunnet bestille en PHP 5.2 server, men har selv via DNS manager skulle rette i sine DNS indstillinger efter at man er klar og har testet sin PHP 5.2 installation og software. Vi har idag implementeret en nem funktion som retter DNS og automatisk sender en opdatering ud bare ved tryk på et link. Linket forefindes under FTP fanebladet og fremkommer automatisk efter at man har bedt om en PHP 5.2 server.

Efter at man har trykket linket vil vores automatiske DNS retter lave ens DNS indstillinger til at pege til den PHP 5.2 server der er tildelt ens domænenavn. Selve filer som man skal have flyttet over skal man dog stadig flytte manuelt. Vi vil helst ikke tage ansvaret for at en automatisk flytning af filer, som eventuelt overskriver vigtigt indhold som er installeret og testet på PHP 5.2 serveren. Filer flyttes som altid via sit FTP program.

14/11-2009 PhpMyAdmin 2.9.11/Flere servere: Der er idag opgraderet til den seneste PhpMyAdmin i 2.9 serien. Nyt for vore brugere med MySQL er at det nu ikke mere er nødvendigt at taste brugernavn og password ind ved tilgang til MySQL databaserne hvis man benytter det direkte link inde fra kontrolpanelet.

Vi har idag sat 4 webhotel servere mere op. Vi har nu mere end 120 servere i vores datacenter, og der kommer hele tiden flere til. Flere servere giver bedre hastigheder for vore kunder. Vi har ca. 80% færre kunder per server end vores nærmeste konkurrenter.

23/08-2009 MySQL 5.1: Flere af vore brugere har udtrykt ønske om MySQL 5.1. Fremfor at opgradere vores eksisterende MySQL server til en nyere version, og have problemet med inkompatibilitet med eventuel allerede eksisterende PHP applikationer, har vi valgt at sætte endnu flere servere op. Den ekstra MySQL server kan nu ses under fanebladet MySQL i kontrolpanelet. Den ekstra MySQL server er gratis for vores kunder der allerede har MySQL i deres abonnement. De nye MYSQL servere kører på maskiner der udelukkende er lavet til det formål og er sandsynligvis de absolut hurtigste MySQL servere vi har i vores system.

20/07-2009 WordPress 2.8.2: Der er en ny WordPress ude, brugere der ikke har WordPress kan nu installere den nyeste version af WordPress. Brugere der allerede har en eksisterende installation kan ved at bede om en ny installation opgradere til den seneste WordPress. De gamle filer bliver overskrevet med den nyeste version ved gen-installation under fanebladet Moduler i vores kontrolpanel.

12/07-2009 PHP 5.2.10: alle vore php 5.2 servere er idag opgraderet til den sidste nye version 5.2.10

1/07-2009 Joomla 1.5.12: Alle nye Joomla installationer vil nu blive installeret i version 1.5.12.

12/06-2009 Joomla sikkerhedsopdatering 1.5.11: Der er kommet en opdatering til Joomla. Alle kunder med Joomla anbefales at hente opdateringen ned. Den kan hentes via dette link

04/05-2009 Flere maskiner: Vi har her til morgen sat 4 webhotel maskiner mere op for at sprede vore kunder over flere maskiner og derfor give mere CPU kraft til hver kunde. Husk, visse af vores konkurrenter har mere end 10 gange flere kunder per maskine end vi :-)

29/03-2009 Joomla sikkerhedsopdatering: Der er kommet en opdatering til Joomla. Alle kunder med Joomla anbefales at hente opdateringen ned. Den kan hentes via dette link

28/03-2009 WordPress autoinstallation: Wordpress er nu en del af vores autoinstallationssystem. Alle brugere med PHP og MySQL i deres abonnement kan nu let installere det fortrinlige Wordpress blog system. Autoinstallationssystemet opretter automatisk Wordpress i dit webhotel på under 5 minutter.

For at benytte WordPress skal man logge ind i sin konto fra vores forside, trykke det domænenavn man vil installere Wordpress på, derefter fanebladet Moduler. Der er et link til installation direkte.

9/03-2009 Ombygning og flytning af servere: Vi er nu endeligt færdige med ombygning og flytning af diverse "processer" rundt i vores system. Tidligere havde mange af vore server "flere opgaver", nu er disse opgaver spredt ud over endnu flere maskiner, for netop at sprede belastningen. Vores datacenter kan nu håndtere markant flere kunder med endnu bedre stabilitet og fleksibilitet end tidligere. Vi har nu mere end 80 servere i vores datacenter.

31/12-2008 Happy new year!: Vi ønsker alle vores kunder et rigtigt godt nytår! I 2009 er vi endeligt klar med vores multilanguage system som vi har store forventninger til. Vi har her til morgen etableret hele vores frontend i 2 sproget udgave, nemlig dansk og engelsk. Vores backend system er allerede programmeret til flere valutaer og sprog, og vi bruger den næste uges tid på at finde diverse fejl. Allerede nu kan man bestille i 6 forskellige valutaer, og nu ligeledes have websider og backend administration i 2 sprog.

27/12-2008 Autoinstallering af Joomla: Flere kunder har forespurgt om det var muligt at lave en "autoinstaller" af eksempelvis CMS systemet Joomla. Vi har her til aften gjort dette muligt for alle kunder der har MySQL og PHP i deres abonnement. Nu kan man installere Joomla på under 5 minutter. Installation foretages fra kontrolpanelet under fanebladet Moduler. NYT Online billedgallerisystemet "Coppermine" er ydermere lagt ind, klar til installation.

26/12-2008 Flere valutaer: Vi opretter flere og flere kunder fra udlandet. Vi har idag implementeret vores "multicurrency" system, det betyder at vores udenlandske kunder, gamle som nye, kan skifte/oprette deres konto til en anden valutagruppe og fremover blive faktureret i den valuta de har behov for. Inden længe vil det ligeledes blive muligt at skifte sprog online, vi implementerer engelsk som det første.

17/12-2008 Menuer, mere brugervenlighed: Vi er igang med et gennemgribende designskift for gøre vores system endnu mere brugervenligt. For at lave vores system nemmere, flytter vi alle menuer i drop downs, det er nemmere at gennemskue og ikke mindst, nemmere at administrere. Vi regner med at vi er færdige inden/omkring weekenden.

06/12-2008 Nye servere: Som man kan se under driftstatus er der kommet en del nye servere op. Vi udvider hele tiden. vi har nu omkring 70 servere i vores datacenter, og der kommer hele tiden flere til. Fremfor at komme mange kunder på den samme server og evt. have performance problemer, vil vi hellere sætte flere servere op og på den måde have flere tilfredse kunder.

01/12-2008 Priser incl moms: Vi er blevet pålagt at vise vore priser inklusiv moms fra vores gode forbrugerombudsmand. Vi har i årevis vist priser exclusive dansk moms fordi vi primært har henvendt os til erhvervskunder.

29/11-2008 Prisjusteringer, mere plads: Med opgradering til nyere systemer vil kunderne opleve endnu bedre "respons" fra vores system. Vi hoster normalt en femtedel kunder per maskine i forhold til vore konkurrenter, hvilket kun kan give endnu bedre stabilitet og performance i forhold til andre udbydere. Vi har besluttet at justere visse af vore priser lidt op, andre lidt ned. Prisændringerne vil kunne ses i vores online prisliste i begyndelsen af det nye år. For e-mail/POP3 konti vil vi fordoble pladsen fra 250 Mb til 500 Mb pr konto. Det betyder at selv vores mindste standardhotel har 10 GB plads (5 GB til web og 5 GB fordelt på 20 POP3/Imap konti). For kunder med PHP4/5 vil der blive 2*10 GB plads (fordelt på PHP4 og PHP5 systemerne). Alt i alt nok Danmarks laveste pris per GB, og stabilitet og performance har vi jo allerede styr på

27/11-2008 Flytning af servere: Vi er her til aften endelig blevet færdige med at flytte alle vore kunder til nye og hurtigere servere. Kunderne vil se endnu bedre performance med de nye serversystemer. Vi forventer at finjustere lidt de næste par dage for at optimere til det maksimalt mulige.

20/11-2008 MySQL 6.0.7-alpha: For de kunder der vil lege med MySQL 6.0 i alphaversion, har vi her til morgen opgraderet til den nyeste. Der er en del bugfixes i den nye version, og kunderne er velkomne til at teste alt det de vil. MySQL 6.0 er stadig ikke i produktionsstatus men absolut værd at kigge nærmere på. Vore MySQL 4.1 er ligeledes opgraderet til 4.1.22, 5.0 til 5.0.67.

6/7-2008 Fakturaer som PDF: Fra idag bliver der ikke mere sendt fakturaer ud pr brev. Vi har besluttet kun at sende fakturaer ud pr. e-mail som PDF. Alternativt kan man altid logge ind i sin konto fra vores forside og se fakturaer, man der kan derudover printe dem ud direkte. For vore kunder betyder det at fakturaen modtages med det samme pr. e-mail og at det årlige fakturagebyr på 20 kr.- + moms er fjernet.

25/6-2008 DK tegn i domænenavne: Vi er endelig blevet færdig med implementeringen af dk tegn for domænenavne, nu er det muligt at bestille domæner med æ, ø og å.

16/4-2008 Nye priser .EU domains: Prisen for nyregistrering af .EU domains er sat ned fra 89.00 DKK til kun 59.00 DKK.

11/3-2008 PHP 5.2.5: Vores PHP 5.2 webservere er nu i betastadie, brugere der har PHP i deres abonnement, kan allerede nu opgradere til PHP 5.2.5. Opgradering foretages (gratis) inde under fanebladet FTP, systemet opretter automatisk en ny server kaldet php52servXX.ditdomainnavn.dk (kan ses efter opgraderingen) hvor man udover at have adgang til sin "gamle" server ligeledes har adgang til den nye server, det vil i praksis sige at man beholder sin gamle PHP4 serveradgang og derudover har adgang til en helt ny server med PHP 5.2. Hvis man senere vil pege sit www website til den nye server, skal man kun ind i DNS manager og rette www pegningen til den nye server.

19/2-2008 Flere hostingmaskiner: Vi har sat 2 hostingmaskiner mere op (webhotel13/14) for at sprede vores kunder ud over endnu flere maskiner.

31/8-2007 Opdatering af DNS manager: Flere brugere har udtrykt ønske om at kunne viderestille fra et domæne der ikke har webhotel til et andet webhotel, både til interne MyWebToNet WebHosting A/S webhoteller, men også til webhoteller der er hosted hos andre udbydere. Denne funktion er nu bygget ind i vores DNS manager, helt gratis.

28/8-2007 TXT/SPF: Det er nu muligt at oprette TXT/SPF record i vores DNS manager. En kunde ønskede det, og vi implementerede det med det samme. Vi har ligeledes nedsat vore priser for .dk domains til 1 DKK.

15/8-2007 Opdateret spamfilter: Vi har opdateret vore interne filtre i vores system. De nye filtre fanger nemmere alt det nye spam der kommer, primært fra Kina. Systemet er nu forbedret endnu mere, og det ser ud til at ca. 96% af alt spam afvises

14/5-2007 Nye priser: Vi har besluttet at ændre vore priser lidt. Visse varer bliver dyrere, andre bliver sat ned med op til 50%. Som det er nu, konkurrerer vi imod firmaer som Scannet, Wannafind og DanDomain. Firmaer der har den samme erfaring som os, leverer professionel telefonsupport og generelt hører til den mere professionelle del af vores branche. Vi har, siden vores start for snart mange år siden, sat vore priser ned med op til 75%, og stadigvæk leveret en yderst professionel service, mange fine produkter og ikke mindst, en del mere plads end vore konkurrenter. Hvis vi skal fortsætte med at levere 24 timers drift, professionel og venlig tlfsupport, kan vi ikke længere sælge superkvalitet til lowcost, det hænger ikke sammen. For at forbedre vores service endnu mere, er vi nødsaget til at hæve prisen en smule for visse af vore produkter, andre vil blive lidt billigere. Vi er dog stadig 75-85% billigere end "dem vi gerne vil sammenlignes med", og som noget helt unikt, modtager man stadig op til 10-30% rabat hvis man har 10-30 aktive domæner eller mere. De nye priser vil kunne ses i vores prisliste inden weekenden. Kunder der bestiller nu, vil stadig kunne købe til "gammel pris".

11/5-2007 Opdateret spamfiltrering: Vi har opdateret vore interne filtre i vores system. De nye filtre fanger nemmere alt det nye spam der kommer, primært fra Kina.

29/4-2007 Oprettelse af WebHotel sat ned: Vi har sat prisen ned for oprettelse for WebHoteller til kun 1.00 DKK, tidligere kostede det 50.00 DKK.

27/2-2007 Kinesiske .cn domains: Det er nu muligt at registrere kinesiske .cn domæner. Vi har sat prisen til den absolut laveste i Danmark, kun 249.00 DKK

15/2-2007 Opdateret DNS manager: Der er kommet en ny DNS manager på systemet. Vi har lavet DNS manageren lidt mere brugervenlig, og skiftet layoutet en del. Den nye DNS manager kan benyttes via Kontoudtog > Domæneinformation > DNS Server. Som altid anbefaler vi at kun brugere der ved noget om DNS benytter sig af DNS manageren.

28/1-2007 Vintertilbud! Nye priser!: Fra idag er priserne for .dk domæner sat ned til 10 DKK, for .com/.net/.org/.info/.biz er prisen sat ned til 30 DKK.

15/1-2007 Mailhoteller: Flere kunder har udtrykt ønske om at have et Hotel uden webdelen, et såkaldt MailHotel. Vi har nu åbnet op for muligheden for kun MailHotel. MailHotel inkluderer 20 emailadresser fordelt på 10 POP3 konti. Som altid kan der opgraderes til flere konti, eller til et WebHotel. Opgradering foretages fra vores administrationspanel, og kan foretages 24 timer i døgnet.

26/12-2006 Oprettelse af domæner: Fremfor kun at sælge WebHoteller, har MyWebToNet WebHosting A/S nu åbnet op for muligheden for at oprette domæner uden tilknyttede services. For alle domæner der er oprettet hos MyWebToNet WebHosting A/Ser det altid muligt at opgradere til et FULDT webhotel indenfor 5 minutter, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Vi har prissat vores domæner således at vi er billigere end de fleste udbydere, og vores udemærkede DNS manager er til og med gratis. For alle WebHoteller der har PHP hos MyWebToNet WebHosting A/S kan man frit pege et domæne ind til sit eksisterende webhotel, og på den måde have flere adresser der svarer for sin webside. For at oprette et domæne hos MyWebToNet WebHosting A/S skal Opret domæne formularen benyttes.

30/11-2006 MySQL 5.0: Alle nuværende og fremtidige kunder med MySQL adgang, har nu automatisk adgang til MySQL 5.0. Vi har idag installeret flere servere, og alle kunder der allerede har MySQL som en del af deres abonnement, har nu fået en 250 Mb database mere. Der er nu hele 3 databaser pr kunde, hver med 250 Mb plads. Alle kunder har således MySQL 4.0, 4.1 og MySQL 5.0 som en del af deres abonnement, med ialt 750 Mb databaseplads.

29/09-2006 Opgraderet spamsystem: Vores filtreringsmekanismer til at identificere spam er idag blevet opgraderet, dette vil medføre at endnu mere spam vil blive afvist af vores spamsystem. Vi vil løbende finjustere for at fjerne nye spamtyper der måtte komme i fremtiden.

16/04-2006 .EU domæner: .EU domæner kan nu bestilles via vores system, vi har prissat .EU til 50.00 DKK, Europas absolut laveste pris.

19/01-2006 Serverbaseret spam og virus system: Mange af vore brugere har deres egen mailserver hjemme eller i deres virksomhed. Dette kan typisk være en Microsoft Exchange eller eventuelt en Linux mailserver. Alle har i disse dage problemer med spam og virus. Vi har i den forbindelse udviklet et spam og virus system der kan fjerne de oceaner af spam og virus der florerer på internettet. Systemet er udviklet på den måde at man har vores system imellem internettet og sin egen SMTP/Mail server. Vi filterer alt den email der kommer igennem, og efter at den pågældende email er filteret videresendes den automatisk til kundens egen mailserver. Der kan læses mere om Serverbaseret spam og virus system på adressen

/DKK/opretordrespammx.php

18/10-2005 Flere POP3/Emailadresser: Alle vore kunder er nu gratis opgraderet således at de nu har 10 POP3 konti og 15 emailadresser som standard for alle vore abonnementstyper. Dette betyder at der minimum er afsat 2 GB (2000 Mb) bare til email alene for at standardhotel til kun 7 DKK pr. md.
14/10-2005 Lavere priser: Vi har gjort det igen, sat priserne ned. Visse af vore produkter er sat ned med mere end 20%. Et standardhotel koster nu kun 84 DKK om året.
5/10-2005 Mere plads: Alle kunder har fra idag fået mere plads på deres webhotel. Forøgelsen er ikke kun sket med webplads, men også med plads til Email og MySQL databaseplads. Websites der ikke har PHP4 er opgraderet pr. automatik fra 500 Mb til 1000 Mb, websites med PHP er opgraderet fra 3000 Mb til 5000 Mb. Emailplads (pr. POP3 konto) er opgraderet fra 100 Mb til 200 Mb, MySQL fra 100 Mb (pr. database, der er 2 med i standard MySQL abonnementet) til 250 Mb. Alle opgraderinger er foretaget uden prisændringer.
19/9-2005 Spamsystem: Vort spamsystem er nu opgraderet til den seneste version, ligeledes er der fintunet i vores filtre således at endnu mere spam vil blive opfanget. For brugere der endnu ikke benytter sig af vort spamsystem, kan der opgraderes inde fra kontrolpanelet.
4/8-2005 MySQL 4.1.13: Vore MySQL 4.1 servere er her til morgen opgraderet til den seneste version 4.1.13.
11/7-2005 MySQL 4.1.12: Flere og flere brugere har udtrykt ønske om at benytte Mysql 4.1. Desværre er ikke alle applikationer kompatible med version 4.1. Vi har løst dette ved at sætte flere MySQL servere op. Brugere der allerede har MySQL vil i domæneinformationen se at der er kommet en linie mere i oversigten over brugbare MySQL servere. Kunder med MySQL har nu både version 4.0 og version 4.1 til deres webhotel. Udvidelsen er sket uden prisændringer. Når MySQL version 5.0 er ude af sit betastadie vil der blive sat yderligere servere op med version 5.0.
6/7-2005 MySQL 4.0.25: Vi har idag opgraderet til den nyeste MySQL 4.0, den nye version er 4.0.25. Der er enkelte bugfixes i den nye version.
5/7-2005 Ny Mailsoftware: Vores mailsoftware, Exim er nu kommet i en nyere version. Vi har opgraderet idag.
30/6-2005 Mere fri trafik: Efter de seneste opgraderinger af vore maskiner og en omlægning af vores trafik, kan vi nu tilbyde hele 25000 Mb fri trafik for alle kunder pr. måned. Ligeledes er der ej heller forskel på national/internationalt trafikforbrug. Kunder der tidligere har betalt for mere trafik, og som er under disse nye trafikgrænser, vil ikke blive faktureret for fremtiden.
16/6-2005 Mere plads til PHP kunder: Fra idag er alle PHP kunder opgraderet således at de fremover har hele 3000 Mb/3GB plads fremfor 1500Mb/1.5GB plads. Dette er sket uden at der er sket prisændringer.
11/3-2005 Sikkerhedsopdatering MySQL: En bulletin kom ud idag at MySQL 4.0.23 og tidligere havde et mindre sikkerhedsproblem, vi har i den forbindelse opgraderet til version 4.0.24.
11/2-2005 Statistik password: Det er nu muligt at have et seperat password for website statistikkerne. Tidligere var password til statistikker det samme som FTP passwordet, dette er nu skiftet således at det er muligt at have et andet password til sine website statistikker end til ftp. Vi har lavet det således at passwordet for tidligere kunder er det samme som hidtil. En anden ændring er at det tidligere var sit FTP login der skulle skrives for at se statistikker, dette er nu lavet således at det er domænenavnet der skal skrives istedet. Skift af password kan foretages direkte fra domæneoversigten.
12/1-2005 Spamassassin: Vore mailservere er opgraderet med den seneste SpamAssassin, vores virusfilter er nu endnu mere effektivt. Det anbefales stadig at have sit spamlevel sat til 4 eller 5 for at få denne optimale udnyttelse af filteret. Justering af "rejectlevel" foretages i kontrolpanelet.
24/12-2004 Opgraderinger: Alle vore webhotel maskiner kører nu PHP 4.3.10 og MySQL 4.0.23. Vi ønsker alle vore kunder en god jul og et rigtigt godt nytår.
7/12-2004 Gjort det igen: Vi har pr. dags dato udvidet således at et standard webhotel giver 500 Mb plads mod tidligere 200 Mb, og et PHP4 1500 Mb mod tidligere 500 Mb. Ligeledes gives der nu 100 Mb plads til email pr. POP3 konto mod tidligere 50 Mb. Størrelsen på MySQL databaser er ligeledes forøget til 100 Mb mod tidligere 20 Mb.
23/9-2004 PHP/MySQL: Alle vore servere er idag opgraderet med den nyeste MySQL 4.0.21 og PHP 4.3.9. Vi har ligeledes allokeret mere hukommelse til MySQL således at MySQL delen af vores serversystem er blevet endnu hurtigere. Vi har opgraderet til version 6 af imagemagick for kunder der benytter dette.
10/8-2004 Spamassassin 2.64: En af grundpillerne i vort spamfiltreringssystem, spamassassin, er idag blevet opgraderet til den nyeste version. For brugere der har abonnement på vores spamfiltrering, vil dette betyde at endnu mere spam vil blive afvist af vort system.
17/7-2004 php 4.3.8/PhpMyAdmin: Vi har installeret php 4.3.8 og den seneste PhpMyAdmin 2.5.7pl1 på alle vore maskiner. Ligeledes er der nu mindst 250 Mb plads for et webhotel, og prisen er stadig kun 8.25/md.
9/6-2004 php 4.3.7/Webspace: Alle maskiner er idag opgraderet til den nyeste php 4.3.7. Vi har ligeledes ændret vores produkter, således at standard webhoteller nu har 200 Mb gratis webplads (mod før 1 MB), PHP webhoteller har standard 500 MB (mod før 10 Mb). Visse udbydere der sælger webhoteller beregner mailplads som en del af det samlede diskforbrug. Vi afsætter 50 Mb til hver POP3 konto. Haves et webhotel standard med 200 Mb webplads og 5 POP konti, er der således afsat 450 Mb ialt til webhotellet. Pladsen der er afsat til POP3 konti er gratis. Priser for domains er blevet justeret, vi har tidligere solgt disse til under kostpris.
16/5-2004 phpMyAdmin: Vi har idag opgraderet til den nyeste phpMyAdmin 2.5.6
10/5-2004 Safemode: For at optimere sikkerheden, kører alle vore webhoteller nu i "php safemode". Med "php safemode" kører dine scripts i dit eget userid, og dine filer er skjulte for andre brugere.
22/4-2004 White/Blacklist system: Enkelte af vore brugere har udtrykt ønske om et "white/blacklist" system til eksempelvis spærring af bestemte emailadresser. Dette system er færdigt nu. Der kan oprettes lister i menuen Opret/se white/blacklists
19/4-2004 PHP 4.3.6: Et par smårettelser til PHP er kommet, vi har opgraderet til version 4.3.6
29/3-2004 PHP 4.3.5: PHP 4.3.5 er nu installeret og testet. PHP er ligeledes compileret med imapsupport (--with-imap), enkelte af vore kunder har ønsket at kunne læse emails via egenudviklet software direkte fra PHP.
14/2-2004 MySQL 4.0.18:Den nyeste MySQL 4.0.18 er nu installeret, der er enkelte bugfixes i den nye version.
25/10-2003 MySQL 4.0.16:Alle vore servere er idag opgradet til den nyeste MySQL 4.0.16. Vi forventer at den nye PHP 4.3.4 lanceres engang i næste uge. Denne vil blive installeret på lanceringsdatoen.
26/8-2003 Virus/Spamcheck system: Indenfor de sidste par uger er der igen kommet nye vira. Vi har i den forbindelse udviklet et antivirus/Spamsystem der effektivt kan fjerne enhver virus fra de emails der modtages på vore servere. Systemet er ganske enkelt, vi afviser konsekvent alle filer der indeholde filtyper der kan eksekveres. Med i vores nye pakke er der også et effektivt spamfilter system. Vi har modificeret systemet en del, nu er det muligt selv at bestemme den grænseværdi der skal overskrides førend en given email afvises og og sendes retur til afsenderen. Vi har udviklet system således at det virker helt ned på POP3 konti niveau, eller for alle emails der modtages til et givent domain.
30/7-2003 MySQL 4.0.14: Den tidligere annoncerede opgradering til MySQL 4.0.14 er nu fuldført. Der er en del nye ting, og hastigheden er markant bedre. MySQL 4.0.14 er compileret med INNODB/Transactionsupport. Der kan læses mere om MySQL 4.0 på adressen www.MySQL.com
25/7-2003 Quotacheck: Alle vore maskiner har nu fået Quotacheck (checker pladsen der bruges). Der er visse af vore kunder der har op til 10 gange mere liggende end de betaler for, så vi har været nødsaget til at sætte begrænser på. Der kan som altid opgraderes til mere WebSpace i kontrolpanelet.
8/7-2003 Prisjusteringer: Visse af vore produkter bliver idag solgt med tab, vi ser os derfor nødsaget til at foretage mindre prisjusteringer indenfor den næste måneds tid. Det er primært produkter som betalingsgateway, domæneoprettelser og ekstra webspace der bliver justeret en tand opad. MyWebToNet WebHosting A/S benytter sig ikke af indtægtskilder som "oprettelsesgebyr", "fakturagebyr" osv.
3/6-2003 Opgraderinger: Flere af vore servere bliver idag opgraderet med mere ram og hurtigere processorer. Vi forventer en nedetid på ca. 5-8 minutter pr. maskine. Vi beklager de gener det kan/vil medføre.
1/6-2003 PHP: Alle vore servere er idag opgradet til den sidste version af PHP4. Den nyeste version er version 4.3.2. Der kan læses mere om PHP4 på adressen www.php.net.
24/4-2003 PHP/MySQL: Vi har idag opgraderet vore MySQL og PHP servere til de seneste versioner. Vi kører idag MySQL 3.23.56 og PHP 4.3.1. Snart vil vi installere MySQL 4.0 som er en markant forbedret version af MySQL. Opdateringen vil ske indenfor de kommende uger.
31/3-2003 PHP MHASH: Vore maskiner/PHP konfigurationer er idag opgraderet med biblioteket MHASH. Vi henviser til http://si.php.net:8888/manual/en/ref.mhash.php for mere information.
27/2-2003 Flere maskiner: webhotel5/webhotel6 er nu sat i "produktion". Disse maskiner er endnu kraftigere end vore andre maskiner. Vi opretter ikke yderligere kunder på webhotel1-4 i fremtiden. Webhotel3 vil blive opdateret snarligt med kraftigere CPU og Raid diske, systembelastningen på webhotel3 er over 1%, hvilket vi mener ikke er acceptabelt. Ved opgraderingen forventes en nedetid på ca. 30 minutter. Opgraderingen er nu foretaget og webhotel3 er nu ca. 150% hurtigere end tidligere.
3/2-2003 Egne fejlsider: Det har desværre været nødvendigt at fjerne muligheden for egne fejlsider. Der er et potentielt sikkerhedsproblem i dette da fejlsider eksekveres i webserverens userid fremfor brugerens eget, og sikkerhed går vi ikke på kompromis med. Analog som statistiksoftware er langt fra så god som den anden type statistik vi tilbyder (WebAlizer). Fremfor at have begge kørende på vore systemer, har vi valgt at satse udelukkende på WebAlizer. Analog er hermed nedtaget fra vort system. Analog var ligeledes meget langsomt hvilket resulterede i at visse af vore statistikker først var færdig henad formiddagen.
20/1-2003 Frontpage: FrontPage 2002 understøtter desværre ikke brugernavne der starter med et tal, vi har derfor ændret vort system således at fremtidige kunder får oprettet deres ftplogins med et sv_ foran deres ftplogin. Brugere der allerede er oprettet i vort system kan få ændret deres ftplogin hvis det er nødvendigt.
9/10-2002 Mail: Vi opdaterer i nat og her til morgen vore mailsystemer hvilket kan give lidt forsinkelser på emails. Systemet er færdigopdateret her til morgen kl ca. 09:00.
8/10-2002 Apache: Vi har idag opgraderet til den seneste version af vores webserver, Apache. Den seneste version er 1.3.27, der er ikke de store ændringer, kun lidt smårettelser.

Den seneste prisændring vi foretog for nogle uger siden, har forøget vores kundemængde markant. Vi har derfor installeret flere servere der bliver sat i produktion i denne uge. MyWebToNet WebHosting A/S er iflg. vore interne statistikker den absolut kraftigst voksende webhoteludbyder, vi har i den forbindelse sat visse af vore priser ned med yderligere 20-25%.
23/7-2002 Ny PHP4 version: Vi har idag opgraderet alle vore maskiner til den nyeste version PHP version 4.2.2, der kom en sikkerhedsbulletin ang. et alvorligt sikkerhedsproblem. Ønskes der mere information omkring problemet, kan der læses mere om det på http://www.cert.org/advisories/CA-2002-21.html. Som altid kan din egen server testes på vores /DKK/testwebserver.php side.
17/7-2002 Web servere/DnsManager: Fra idag har vi ændret vores serverstruktur/webserver konfiguration således at også fejlindtastede URL adresser alligevel bliver sendt til vore kunders hjemmeside. Skriver en bruger ved en fejl f.eks "ww.domain.dk", vil den stadigvæk blive sendt videre til "www.domain.dk". Brugere der benytter PHP4 kan relativt let "opfange" dette kald og videresende en evt. fejlindtastet URL adresse, til et underbibliotek eller lign.

Vi forventer at vores markant ændrede DNSmanager system vil blive lanceret senere iaften.
15/7-2002 DNS manager: Vort DNS manager modul bliver idag opgraderet med væsentligt flere faciliteter. Det bliver muligt at oprette et ubegrænset antal "MX records", og et ubegrænset antal "A-Record/Cnames". Vi forventer at lancere det i aften. Indtil videre er vores DNS manager nedtaget, da vi internt allerede er gået over til vores nye system.
12/7-2002 HTTP SUB domain: Vi har udvidet muligheden for http://SUB.domainnavn fra 10 stks subdomains til 25 stks. Brugere som allerede har 10, vil se at de nu kan lave yderligere 15 sub domains til deres website. Udvidelsen er sket uden prisforhøjelser/ændringer.
30/6-2002 Webhotel3: Der har været en mindre fejl på RAM på vores RAID controller i webhotel3. Controlleren er nu skiftet, og maskinen kører igen som normalt.
24/6-2002 Onlinebetaling: Fra idag er det muligt at betale sine fakturaer online, og spare besværet med at gå på posthuset, læs mere om online fakturabetaling på: Betal faktura. Det er også muligt at betale sine ordrer forud. Ved forudbetaling af ordre vil dine ordrer automatisk komme øverst i vort system. Forudbetaling af ordrer foretages i menuen Betal ordre
13/6-2002 MySQL: Idag er der opgraderet til den sidste nye mysql 3.23.51, for nye features/rettelser henviser vi til MySQL changelog
5/6-2002 DNS: Vi har ændret vort DNS system således at ved enhver ændring i vores DNS manager, vil vort system automatisk genstarte DNS for det domain som er blevet rettet i manageren, genstart vil ske indenfor max 5 minutter. Det vil dog stadig vare op til 24 timer førend DNS er distribueret korrekt, men jo før vi sender ændringen ud, jo bedre. Alle DNS servere i verden "cacher" DNS information lokalt i op til 24 timer (normalt), derfor vil der altid være en form for forsinkelse inden "cachen" bliver tømt.
22/5-2002 WebMail: Vort WebMail er idag flyttet til en seperat server der fysisk er placeret med vore mail maskiner. Dette medfører markant bedre performance ved afhentning og afsendelse af WebMail.
17/5-2002 PBS Gateway: Vort admininterface er idag opgraderet så det er mere brugervenligt. Enkelte af vore kunder har bedt om lettere adgang til at "browse" i deres transaktioner, dette er nu lavet, incl en optællingsfunktion der automatisk viser antallet af transaktioner/beløb.
14/5-2002 PHP 4.2.1: Idag er vores PHP opgraderet til den nyeste version 4.2.1.
9/5-2002 XML/XSLT: Vore servere er idag opgraderet så XML/XSLT understøttes.
7/5-2002 Statistik: Den nyeste WebAlizer i version 2.0-10 er idag installeret/opgraderet, der er mindre bugfixes der er rettet.
1/5-2002 sms.tdm.dk: SMS hos TeleDanmark er fra idag lukket ned. TeleDanmark har ikke ønsket at give deres brugere adgang til at viderestille deres emails til mobiltelefon, dette er sket pga. misbrug af deres services. Brugere der har andre typer abonnement end TeleDanmark/TDM kan stadig modtage, men det forventes at det også lukkes ned indenfor kort tid. Det anbefales at kontakte sit mobilselskab for at høre nærmere omkring dette. For at undgå problemer med fejlbeskeder der sendes retur til vore kunders emailkonti, har vi slået viderestilling til sms.tdm.dk fra for de kunder der har viderestillet til deres nummer@sms.tdm.dk adresser.
25/4-2002 MySQL administration: Idag har vi lavet et administratormodul for vore MySQL brugere. PhpMyAdmin version 2.2.6 er installeret som MySQL administrator software. Brugere som har MySQL adgang, kan nå administrator modulet direkte ved at logge ind i sin konto fra vores forside.
24/4-2002 PHP 4.2.0: Alle vore kundemaskiner er idag opgraderet til den nyeste PHP version 4.2.0. For ændringer i php henviser vi til www.php.net
16/4-2002 Driftsstatus: Vi har idag haft lidt routerproblemer fra en af vore leverandører, dette har medført lidt driftsforstyrrelser her til eftermiddag. Problemet er nu løst.
16/4-2002 Opgradering: Vores lib GD 2.0.1 er nu opgraderet således at WBMP og GIF formaterne understøttes. Vores LIBGD understøtter formaterne, PNG, JPEG, GIF og WBMP.
21/3-2002 Sikkerhed: Vi kører vigtige sikkerhedsopdateringer på vore systemer her til morgen, hvilket kan skabe mindre driftsforstyrrelser. Brugere der benytter lib GD kan glæde sig over at vi nu kører version 2.0.1
5/3-2002 Spamfilter: Flere af brugerne har ønsket mulighed for at oprette individuelle spamfiltre, med en spamfilter kan du let sortere posten væk fra uønskede personer. Se mere på Spamfilter siden
3/3-2002 flytning: webhotel1/2/3 flyttes til vore nye serverlokaler her søndag morgen. Vi forventer at nedtage maskinerne ca. kl 11:00, og forventer dem oppe igen kl 12:00. Systemet færdigflyttet ca. 12:35.
17/2-2002 webhotel2.webhosting.dk er under opgradering. Vi forventer at maskinen er nedtaget imellem 09:45 og 11:15 her søndag morgen.Maskinen opgraderes med mere ram, hurtigere CPU og et markant hurtigere disksystem (Raid 1 fremfor som tidligere Raid 5).
21/1-2002 Så fik vi endelig lavet et mindre facelift på vores system.
9/1-2002 Vi opgraderer i disse dage flere af vore maskiner med nye RAID systemer og mere ram. Dette medfører mindre driftsforstyrrelser. Vi foretager opgraderingerne om aftenen/natten af hensyn til vore erhvervskunder. Der vil ikke forekomme nogen form for datatab pga. opgraderingerne, men visse Websites vil være ude af drift.
3/1-2002 Vort WebEmail system er idag opgraderet til et noget hurtigere og smartere system. Det nye system understøtter b.la egne foldere, adressebog, 5 sprog og en hel del andre features.
1/1-2002 Vi har idag opgraderet vore maskiner således at de kører med den sidst nye PHP 4.1.1/MySQL 3.23.47.
31/12-2001 Alle vore eksisterende og kommende kunder ønskes et godt nytår!
28/10-2001 Vi har idag opgraderet vort system så antallet af emailadresser og POP3 konti, er udvidet fra max 100 til 250 på hvert domæne.
18/9-2001 Vore servere er idag opgraderet så FrontPage 2002 understøttes. Brugere som ønsker at opgradere deres WebSites til FrontPage 2002, og som har FrontPage understøttelse i deres abonnement, skal først frakoble FrontPage Extensions, og derefter tilkoble det igen.
10/9-2001 Vore egne og kundernes MySQL servere er idag opgraderet til den seneste version 3.23.42, dette er sket uden gener for brugerne.

     


MyWebToNet WebHosting A/S, CVR 25674138, © 1997 - 2010